Foredraget Tab og Vind med samme krop
Tab og vind med samme krop
Slankekure og sund levevis har været moderne i årevis. Den ene mirakelkur afløser den anden og sundhedsguruerne har kronede dage. At prædike sund levevis og slankekure er ok, men samtidig, synes jeg, bør man respektere det enkelte individs valg i tilværelsen.
Som forfatter og foredragsholder med sund levevis som emne, ønsker jeg ikke at pege fingre af folk, der er overvægtige og ikke ønsker at tage del i et ræs om at ligne fotomodeller, der iøvrigt ikke altid udstråler sund levevis.
Livsstilssygdomme
Da jeg selv, som overvægtig, tog beslutningen om at tabe mig, vidste jeg, at jeg havde problemer, der udelukkende skyldtes min overvægt, og som jeg aldeles ikke havde det godt med at leve med. Smerter i knæene, forhøjet blodtryk, besvær med at binde snørbånd, gå op ad trapper, sidde bag rattet i min lille bil og mere end det.
Jeg tog en beslutning om at gøre noget ved det, fordi jeg var motiveret, akkurat som jeg var motiveret, da jeg mange år tidligere, besluttede at holde op med at ryge.
For mig handler det ikke om at tvinge folk til tabe kilo, fordi de er overvægtige, men at fortælle min historie om, hvordan jeg fik det bedre af at smide kiloene. Det gør jeg naturligvis i håb om at inspirere. Jeg har ikke svaret på den bedste kur, men kan fortælle, hvad der virkede for mig, og iøvrigt, hvorfor det kan være en god ide, at ændre sin livsstil.
Samfundsmæssige udfordringer
I dag, viser det sig, desværre, at det er gået baglæns med hensyn til en sundere levevis på samfundsplan. Den seneste sundhedsrapport, fra 2022, viser nogle grumme tilbagegange i befolkningens generelle sundhedsstilstand, derfor synes jeg at mit foredrag har plads i dagligdagens Danmark. Kan jeg være med til at inspirere og hjælpe andre til en sundere og bedre levevis, gør jeg det gerne.
Foredraget er inspireret af forfatterens egen historie og bogen om den “tunge” vej mod en lettere krop. Læs mere om bogen her