Humoristisk foredrag om kærlighed på tværs af grænser
Et underholdende foredrag fortalt med glimt i øjet, om magien ved at møde en ny kærlighed i en sen alder, om at slanke sig, leve sundt og skifte livsstil, samt de udfordringer, man som dansker kan få, hvis man ønsker at leve med en ægtefælle fra et land udenfor EU. Der bliver vist billeder, tegninger og video (fra Frankrig og Thailand) og underholdt i en halvanden til to times tid.
Forhistorien
Nops forhold til sund kost og motion hjalp Jan Patrick til at tabe 18 kilo. I marts 2017 blev parret gift, men måtte derefter indse, at det ikke var nemt at få lov til at bo sammen i Danmark. Deres forsøg på at blive ægtefællesammenført, endte med, at Nop og Jan Patrick flyttede til Sydfrankrig, hvor de med ikke så få komplikationer i forhold til fransk bureaukrati, boede og arbejdede i næsten to år, inden Nop fik opholdstilladelse, og de kunne vende tilbage til Danmark, akkurat som Coronaen brød ud.

You must be logged in to post a comment.